konkurrenceforvridende rådgivningstiltag, dels at der endnu ikke fandtes tilstrækkeligt forsvarlige præventionsmidler på markedet11. I sin erindringsskitse beretter Agnete Bræstrup om et møde med Lægeforeningens hygiejnekomité, som er sigende for dialogens tone, og som mere end antyder de territoriale stridigheder internt i lægestanden: Lørdag aften den 13.12.47 kl.18.30 ringede sekretæren for lægeforeningens hygiejnekomité til mig og fortalte, at komitéens særlige udvalg for disse emner skulle holde møde mandag den 15.12.47 kl. 10.30, og at man ville sætte stor pris på, om Kvindelige Lægers Klub kunne komme til stede ved denne lejlighed. Vi takkede og kom. Inga Christensen og jeg for klubben. Udvalget bestod af dr. Gullestrup, der ledede mødet, overlæge Stürup, overlæge Valdemar Madsen, dr. K.H. Backer og dr. Aude Andersen. Mødet var lagt op til den store idyl, og dr. Gullestrup gennemførte rollen lige til det sidste, skønt mødet ellers fik et noget andet forløb, end dherrer havde tænkt sig. Dr. Gullestrup spillede galant, hjalp os overtøjet af. Vi blev budt på cigaretter og forsikret om den ærlige vilje til forståelse og samarbejde, det var inspireret af, samt at det var dette lille faglige udvalg alene, der havde ønsket at se os. Alle de ubehagelige formaliteter lå helt udenfor i dag. Vi takkede selvfølgelig for indbydelsen og understregede, at vi på intet tidspunkt havde ønsket andet end kontakt med lægeforeningen, som vi jo alle var medlemmer af. På direkte forespørgsel vedgik dr. Gullestrup, at Carl Clemmesen var vidende om dette møde, ,han var jo formand for hygiejnekomitéen. Mødet var lagt tilrette således, at udvalget over for os ville dokumentere, hvor meget de havde arbejdet med sagen, hvor længe de havde gjort det, og hvilke strålende resultater, man kunne forvente om 23 måneder. ,Kvindelige Lægers Klub var kommet lidt på afveje. (...) Da jeg fik ordet i anden runde, og de stadig udtrykte deres forargelse over, at vi havde taget denne sag op, gav jeg dem baggrunden for Kvindelige Lægers Klubs initiativ. Jeg nævnte for første gang medicinaldirektør Frandsens navn, hvorpå følgende episode indtraf. Backer rejste sig og forlod lokalet. Et øjeblik efter kom han tilbage, slog døren op på vid gab og blev stående på dørtærsklen, hvorfra han højt og tydeligt meddelte hele mødet: ,Dr. Frandsen erindrer ikke noget til at have talt med Dem. ,Hvad gør han ikke?. ,Hvilken dato var det?. Jeg angav tidspunktet, og et øjeblik efter kom han tilbage og bekræftede rigtigheden heraf. Idet dr. Backer satte sig ned, sagde han vredt til mig: ,Men nu skal jeg garantere Dem for, at han har en anden mening om Deres foretagende. Om aftenen ringede jeg medicinaldirektøren op og fik i en halv times lang samtale bekræftet, at han stadig så med sympati og interesse på vort forsøg. Medicinaldirektøren afskar mig straks ordet i begyndelsen af samtalen ved at udtale: ,Det må De sgu meget undskylde, at jeg ikke i øjeblikket kunne huske, at De havde været oppe hos mig, vi snakker jo så tit sammen. Jeg bemærkede hertil: ,Jeg er medicinaldirektøren meget taknemmelig for, at De ikke kunne huske det. ,Hvad mener De med det?. ,Jo, så havde jeg jo aldrig haft lejlighed til at konstatere i hvilket ærinde dr. Backer havde forladt mødet [1 s. 1279]. Mødet sluttede ifølge Bræstrup med, at hun indtrængende henstillede til hygiejnekomiteen at finde veje for et reelt sagligt samarbejde med KvindeBIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 381 372 ORIGINALARTIKEL Ønskebørn skaber gode Hjem Et portræt af Agnete Bræstrup (19091992) Christian Graugaard, Hanne Risør & Mogens Osler 1 Da jeg var gymnasiast, undrede det mig ofte (...) at se så mange yngre kvinder med tykke ,stolpeben i gadebilledet. Jeg vidste ikke, at det kunne være følger e undersøger af københavnske husmødres sundhedstilstand [3], og midt i 1960erne udviklede hun en internationalt anerkendt metode til opgørelse og sammenligning af fertilitetsrater [4]. Hun var i 1963 hovedredaktør af tobindsværket Kvinde til Kvinde [5] og udgav de populærvidenskabelige oplysningsbøger 374 hed, kommunismen og fascismen var på fremmarch i Europa, og en ideologisk broget reformbevægelse med frontfigurer som forfatteren Thit Jensen (18761957) og lægen Jonathan Leunbach (18841955) agiterede i skrift og tale for nødvendigheden af social- og seksualpolitiske tiltag: Den manglende adgan politiske, juridiske, filantropiske, revolutionære, etiske og racehygiejniske ræsonnementer med forbløffende selvfølgelighed side om side. Man ønskede at gøre effektivt op med tidens grasserende seksualnød, men af forskellige grunde, i forskelligt tempo og på vidt forskellig skala. Agnete Bræstrup v 376 ment blev begyndelsen på en livslang oplysningsindsats, som kom til at koste både sværdslag og drøje meningsudvekslinger. Bræstrup har selv beskrevet sit arbejde i antologien I Nielsines fodspor, et personligt erindringsfragment fyldt med drama og farverige detaljer [1]. DANSKE KVINDELIGE LÆGER serne af klinisk efterladenhed og deraf følgende svækkelse af folkesundhed og seksualmoral. Hertil kom, at straffeloven helt frem til 1967 forbød forargelig avertering for præventionsmidler [8]. Mellemkrigstidens seksuelle reformbevægelse opnåede ganske vist en vis folkelig gennemslagskraft, men til 378 Agnete Bræstrup var fra begyndelsen en entusiastisk fortaler for klinikprojektet, og som nyvalgt formand var hun en naturlig hovedperson i dets gennemførelse. Det var dog langtfra første gang, at spørgsmålet om seksualklinikker var til faglig debat, og allerede i mellemkrigstiden var både Svang 379 BIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 380 clinch med Kvindelige Lægers Klub og en plakat med påskriften Ønskebørn skaber gode Hjem (Fig. 3), som klubben havde fremstillet og ladet ophænge over hele hovedstaden: Vi var fra Begyndelsen imod Seksualklinikkerne. Men vi troede, at disses Forkæmpere var Mennesker, som mente, at deres Udvej v konkurrenceforvridende rådgivningstiltag, dels at der endnu ikke fandtes tilstrækkeligt forsvarlige præventionsmidler på markedet11. I sin erindringsskitse beretter Agnete Bræstrup om et møde med Lægeforeningens hygiejnekomité, som er sigende for dialogens tone, og som mere end antyder de territoria 382 lige Lægers Klub. Dette blev siden vedtaget af Lægeforeningens hovedbestyrelse. Klinikinitiativet førte kort sagt til kollegial strid og rivalisering, men i januar 1948 forsøgte hovedbestyrelsen at afslutte sagen i mindelighed ved i Ugeskrift for Læger at orientere sine medlemmer om sin princip sig prisværdige initiativ ikke løser problemet: seksualklinik, men kun løser én og en meget vigtig del af seksualklinikkens opgaver [25 s. 258]. Omvendt er det værd at mærke sig, at ikke alle medlemmer af Kvindelige Lægers Klub var lige begejstrede for klubbens offensive kurs på antikonceptionsom 384 foregået i Sundhedsstyrelsen. Bræstrup følte, at hun havde fået stukket en kniv i ryggen, og hun mente at kunne se i direktør Skalts vigende blik, at hun havde en ikke ringe andel i den chokerende desavouering. Som reaktion på den uventede miskreditering søgte Agnete Bræstrup nu støtte hos to a konsekvenser. Da Agnete Bræstrup blev klar over, at arbejdet med sandsynlighed ville munde ud i økonomisk støtte til seksualoplysende organisationer, tog hun sit livs andet betydningsfulde initiativ, idet hun med det svenske Riksforbundet för Sexuell Upplysning12 som forbillede begyndte at forbere 386 Agnete Bræstrup var formand for Foreningen for Familieplanlægning i hele 27 år, et arbejde hun bestred med både vitalitet og taktisk sans. Hendes systematik, engagement og evner som netværksskaber, fundraiser og troværdig sparringspartner for pressen gjorde hende yderst velegnet til at lede en skolens ældste klasser, og det blev fulgt på vej af en grundig instruks til læreren. Det hele var holdt i en sober medicinsk tone, og den distancerede kliniske retorik gør det i dag vanskeligt at forstå, at initiativet kunne vække anstød (Fig. 4). Agnete Bræstrup havde sine meningers mod, hun var st 388 Til trods for aktiv lobbyvirksomhed fra bl.a. Foreningen for Familieplanlægning indeholdt Folkeskoleloven af 1958 ingen særskilte retningslinjer for seksualundervisning, men et læseplansudvalg nedsat samme år anerkendte i sin såkaldte Blå Betænkning vigtigheden af mere systematiske tiltag på om 389 Fig. 5. Fem kvindelige læger til kongres i Medical Womens International Association afholdt i Stockholm i 1977 med emnet seksuelt overførte sygdomme. Agnete Bræstrup ses længst til venstre. (Foto fra [1]). for den legendariske amerikanske kvinderettighedsforkæmper Margaret Sanger (18831966). A 390 almenvellets tarv. I det internationale oplysningsarbejde som i det hjemlige var pligter og rettigheder komplekst forbundne størrelser. Seksualpædagogiske pejlemærker Agnete Bræstrup var som beskrevet et barn af mellemkrigstidens kulturradikale reformbestræbelser, men skønt hun var en utrætte mens unge mænd fra naturens hånd er udstyret med et ukontrollabelt driftspres, så oplever unge kvinder typisk en stærk trang til ømhed. Der findes ganske vist piger, som er let tilgængelige og ikke tager det så tungt med at gå fra det ene forhold til det andet, men de har fuldstændig misforstået der 392 Fig. 6. Kioskbasker. I februar 2004 fik Sex & Samfund ufrivilligt stor opmærksomhed, da sundhedsministeren kasserede en seksualpædagogisk cd-rom til landets 9.-klasser, som foreningen havde udviklet i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen. Polemikken var overvældende, og Agnete Bræstrup ville rationel familieplanlægning. Med ildhu og organisatorisk snilde lykkedes det hende at sætte seksuelle og reproduktive emner på den hjemlige sundhedspolitiske dagsorden, og skønt hun som antydet var både moderat og pragmatisk i sammenligning med områdets mere radikale aktører, var man dog fælles om o 394 BIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 punktet på en rettigheds- snarere end på en pligtbaseret tilgang til seksuel sundhed. På kontorgangen i Sex & Samfund hænger kunstmaleren Niels Winkels magtfulde portræt af den ældre Agnete Bræstrup med en seksualoplysende pjece i skødet og plakaten med Ønskebørn skaber gode Hjem i baggrunden (Fig. 396 LITTERATUR 1. Bræstrup A. Kampen for ret til familieplanlægning. I: Borum K, red. I Nielsines fodspor. Kvindelige læger gennem 100 år. København: Munksgaard, 1984: 11539. 2. Bræstrup A, Laudrup E. Moderne Sukkersygekost. Koge-, Bage og Syltebog. København: P. Haase & Søns Forlag, 1944. 3. Bræst 30. Hertoft P. Unge mænds seksuelle adfærd, viden og holdning [disp]. København: Akademisk Forlag, 1968. 31. Seksualundervisning i folkeskolen m.v. Betænkning I fra Seksualoplysningsudvalget. Betænkning nr. 484, 1968. 32. Seksualundervisning uden for folkeskolen og individuel vejledning m.v. Betænkn 398 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. I svangerskabsloven af 1939 indgik der faktisk en passus om oprettelsen af seksualklinikker i tilslutning til offentlige sygehuse, men klinikkerne blev aldrig til virkelighed og udgik senere af lovteksten. Se især lederne fra 15.2, 29.2, 18.4 og 5.9 i t