382 lige Lægers Klub. Dette blev siden vedtaget af Lægeforeningens hovedbestyrelse. Klinikinitiativet førte kort sagt til kollegial strid og rivalisering, men i januar 1948 forsøgte hovedbestyrelsen at afslutte sagen i mindelighed ved i Ugeskrift for Læger at orientere sine medlemmer om sin principielle Stilling til Problemerne vedrørende Lægernes Medvirken ved Befolkningens Oplysning om seksuelle Forhold [24 s. 71]. På trods af etiske divergenser læger imellem fandt man det rimeligst at lade sine medlemmer yde deres bedste Tjeneste til enhver Patient, der henvender sig derom, hvadenten det drejer sig om gifte eller ugifte, Mænd eller Kvinder [24 s. 71]. Man anså det endvidere for hensigtsmæssigt, at læger i tilfælde af særlige medicinske, genetiske eller sociale omstændigheder på eget initiativ iværksatte præventionsrådgivning, og selvom man betragtede egen læge som den mest kvalificerede seksualvejleder, lod man en dør stå på klem for fremtidige initiativer tilvejebragt af Kvindelige Lægers Klub, med offentlig støtte og under supervision af DaDL: Hvis det offentlige ønsker at bekoste og drive ,Seksualklinikker eller lignende ogsaa med Oplysning om konceptionshindrende Metoder, vil Hovedbestyrelsen tilraade, at Ordningen træffes i Samarbejde med Lægeforeningen og specielt dennes Hygiejnekomité [24 s. 72]. Man nedsatte nu et koordinerende antikonceptionsudvalg med deltagelse af Agnete Bræstrup, og i realiteten var vejen omsider banet for de kvindelige lægers klinikforsøg. Medicinalnævnet godkendte endog import af 5.000 pessarer fra firmaet Ortho og 6.000 tuber sæddræbende creme. Halvdelen af sortimentet tilfaldt Lægeforeningen, mens Kvindelige Lægers Klub frit kunne disponere over den anden halvdel [1 s. 135]. Klinikdrift i hovedstaden var tæt på at blive til virkelighed, selvom det faldt enkelte læger for brystet, at der ikke som i Sverige var tale om egentlige seksual klinikker, men derimod om præventionsklinikker med et snævrere og mindre ambitiøst mandat. Tidligere formand for Mødrehjælpen i Århus, Hilmar Fridericia (18761962), bemærkede således en kende resigneret: Selvom der indføres seksualbelæring i skolerne, bliver der for de unge individuelle problemer nok, som de maa have klaret, og som undervisningen ikke klarer, maaske endda vækker. Og desuden er der forældrene, der ogsaa har trang til oplysning om, hvorledes de skal stille sig overfor deres børns seksuelle problemer. (...) Jeg hilser med stor anerkendelse, at de kvindelige kolleger i København har taget den opgave op, som Leunbach hidtil har været ene om at kæmpe for gennemførelsen af; men det maa pointeres, at dette i og for BIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 372 ORIGINALARTIKEL Ønskebørn skaber gode Hjem Et portræt af Agnete Bræstrup (19091992) Christian Graugaard, Hanne Risør & Mogens Osler 1 Da jeg var gymnasiast, undrede det mig ofte (...) at se så mange yngre kvinder med tykke ,stolpeben i gadebilledet. Jeg vidste ikke, at det kunne være følger e undersøger af københavnske husmødres sundhedstilstand [3], og midt i 1960erne udviklede hun en internationalt anerkendt metode til opgørelse og sammenligning af fertilitetsrater [4]. Hun var i 1963 hovedredaktør af tobindsværket Kvinde til Kvinde [5] og udgav de populærvidenskabelige oplysningsbøger 374 hed, kommunismen og fascismen var på fremmarch i Europa, og en ideologisk broget reformbevægelse med frontfigurer som forfatteren Thit Jensen (18761957) og lægen Jonathan Leunbach (18841955) agiterede i skrift og tale for nødvendigheden af social- og seksualpolitiske tiltag: Den manglende adgan politiske, juridiske, filantropiske, revolutionære, etiske og racehygiejniske ræsonnementer med forbløffende selvfølgelighed side om side. Man ønskede at gøre effektivt op med tidens grasserende seksualnød, men af forskellige grunde, i forskelligt tempo og på vidt forskellig skala. Agnete Bræstrup v 376 ment blev begyndelsen på en livslang oplysningsindsats, som kom til at koste både sværdslag og drøje meningsudvekslinger. Bræstrup har selv beskrevet sit arbejde i antologien I Nielsines fodspor, et personligt erindringsfragment fyldt med drama og farverige detaljer [1]. DANSKE KVINDELIGE LÆGER serne af klinisk efterladenhed og deraf følgende svækkelse af folkesundhed og seksualmoral. Hertil kom, at straffeloven helt frem til 1967 forbød forargelig avertering for præventionsmidler [8]. Mellemkrigstidens seksuelle reformbevægelse opnåede ganske vist en vis folkelig gennemslagskraft, men til 378 Agnete Bræstrup var fra begyndelsen en entusiastisk fortaler for klinikprojektet, og som nyvalgt formand var hun en naturlig hovedperson i dets gennemførelse. Det var dog langtfra første gang, at spørgsmålet om seksualklinikker var til faglig debat, og allerede i mellemkrigstiden var både Svang 379 BIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 380 clinch med Kvindelige Lægers Klub og en plakat med påskriften Ønskebørn skaber gode Hjem (Fig. 3), som klubben havde fremstillet og ladet ophænge over hele hovedstaden: Vi var fra Begyndelsen imod Seksualklinikkerne. Men vi troede, at disses Forkæmpere var Mennesker, som mente, at deres Udvej v konkurrenceforvridende rådgivningstiltag, dels at der endnu ikke fandtes tilstrækkeligt forsvarlige præventionsmidler på markedet11. I sin erindringsskitse beretter Agnete Bræstrup om et møde med Lægeforeningens hygiejnekomité, som er sigende for dialogens tone, og som mere end antyder de territoria 382 lige Lægers Klub. Dette blev siden vedtaget af Lægeforeningens hovedbestyrelse. Klinikinitiativet førte kort sagt til kollegial strid og rivalisering, men i januar 1948 forsøgte hovedbestyrelsen at afslutte sagen i mindelighed ved i Ugeskrift for Læger at orientere sine medlemmer om sin princip sig prisværdige initiativ ikke løser problemet: seksualklinik, men kun løser én og en meget vigtig del af seksualklinikkens opgaver [25 s. 258]. Omvendt er det værd at mærke sig, at ikke alle medlemmer af Kvindelige Lægers Klub var lige begejstrede for klubbens offensive kurs på antikonceptionsom 384 foregået i Sundhedsstyrelsen. Bræstrup følte, at hun havde fået stukket en kniv i ryggen, og hun mente at kunne se i direktør Skalts vigende blik, at hun havde en ikke ringe andel i den chokerende desavouering. Som reaktion på den uventede miskreditering søgte Agnete Bræstrup nu støtte hos to a konsekvenser. Da Agnete Bræstrup blev klar over, at arbejdet med sandsynlighed ville munde ud i økonomisk støtte til seksualoplysende organisationer, tog hun sit livs andet betydningsfulde initiativ, idet hun med det svenske Riksforbundet för Sexuell Upplysning12 som forbillede begyndte at forbere 386 Agnete Bræstrup var formand for Foreningen for Familieplanlægning i hele 27 år, et arbejde hun bestred med både vitalitet og taktisk sans. Hendes systematik, engagement og evner som netværksskaber, fundraiser og troværdig sparringspartner for pressen gjorde hende yderst velegnet til at lede en skolens ældste klasser, og det blev fulgt på vej af en grundig instruks til læreren. Det hele var holdt i en sober medicinsk tone, og den distancerede kliniske retorik gør det i dag vanskeligt at forstå, at initiativet kunne vække anstød (Fig. 4). Agnete Bræstrup havde sine meningers mod, hun var st 388 Til trods for aktiv lobbyvirksomhed fra bl.a. Foreningen for Familieplanlægning indeholdt Folkeskoleloven af 1958 ingen særskilte retningslinjer for seksualundervisning, men et læseplansudvalg nedsat samme år anerkendte i sin såkaldte Blå Betænkning vigtigheden af mere systematiske tiltag på om 389 Fig. 5. Fem kvindelige læger til kongres i Medical Womens International Association afholdt i Stockholm i 1977 med emnet seksuelt overførte sygdomme. Agnete Bræstrup ses længst til venstre. (Foto fra [1]). for den legendariske amerikanske kvinderettighedsforkæmper Margaret Sanger (18831966). A 390 almenvellets tarv. I det internationale oplysningsarbejde som i det hjemlige var pligter og rettigheder komplekst forbundne størrelser. Seksualpædagogiske pejlemærker Agnete Bræstrup var som beskrevet et barn af mellemkrigstidens kulturradikale reformbestræbelser, men skønt hun var en utrætte mens unge mænd fra naturens hånd er udstyret med et ukontrollabelt driftspres, så oplever unge kvinder typisk en stærk trang til ømhed. Der findes ganske vist piger, som er let tilgængelige og ikke tager det så tungt med at gå fra det ene forhold til det andet, men de har fuldstændig misforstået der 392 Fig. 6. Kioskbasker. I februar 2004 fik Sex & Samfund ufrivilligt stor opmærksomhed, da sundhedsministeren kasserede en seksualpædagogisk cd-rom til landets 9.-klasser, som foreningen havde udviklet i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen. Polemikken var overvældende, og Agnete Bræstrup ville rationel familieplanlægning. Med ildhu og organisatorisk snilde lykkedes det hende at sætte seksuelle og reproduktive emner på den hjemlige sundhedspolitiske dagsorden, og skønt hun som antydet var både moderat og pragmatisk i sammenligning med områdets mere radikale aktører, var man dog fælles om o 394 BIBLIOTEK FOR LÆGER DECEMBER 2009 punktet på en rettigheds- snarere end på en pligtbaseret tilgang til seksuel sundhed. På kontorgangen i Sex & Samfund hænger kunstmaleren Niels Winkels magtfulde portræt af den ældre Agnete Bræstrup med en seksualoplysende pjece i skødet og plakaten med Ønskebørn skaber gode Hjem i baggrunden (Fig. 396 LITTERATUR 1. Bræstrup A. Kampen for ret til familieplanlægning. I: Borum K, red. I Nielsines fodspor. Kvindelige læger gennem 100 år. København: Munksgaard, 1984: 11539. 2. Bræstrup A, Laudrup E. Moderne Sukkersygekost. Koge-, Bage og Syltebog. København: P. Haase & Søns Forlag, 1944. 3. Bræst 30. Hertoft P. Unge mænds seksuelle adfærd, viden og holdning [disp]. København: Akademisk Forlag, 1968. 31. Seksualundervisning i folkeskolen m.v. Betænkning I fra Seksualoplysningsudvalget. Betænkning nr. 484, 1968. 32. Seksualundervisning uden for folkeskolen og individuel vejledning m.v. Betænkn 398 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. I svangerskabsloven af 1939 indgik der faktisk en passus om oprettelsen af seksualklinikker i tilslutning til offentlige sygehuse, men klinikkerne blev aldrig til virkelighed og udgik senere af lovteksten. Se især lederne fra 15.2, 29.2, 18.4 og 5.9 i t